Få de seneste nyheder fra iProspect direkte i din indbakke

Tilmeld dig til vores nyhedsbrev

Ikke nu/Jeg er allerede tilmeldt

Søgemaskineoptimering

Google My Business - øg din lokale synlighed på Google

Opdateret d. 17/7 2019 

Med Google My Business øger du din organiske synlighed, så kunderne kan finde dig – og det er helt gratis. 1 ud af 3 søgninger på Google har et lokalt formål. 76% af alle, der udfører en lokal søgning på mobilen, besøger en fysisk butik efterfølgende, og 28% af disse ender med at foretage et køb. Er du synlig på Google og Google Maps, så kunderne køber hos dig i stedet for hos konkurrenten?

Google My Business har udviklet sig til en platform for transaktioner og engagement. GMB forbinder virksomheder med brugere mere end 3 mia. gange om måneden, og 3 mio. bookinger foretages gennem servicen hver måned. 

I dette blogindlæg bliver du klogere på alt omkring Google My Business, så du kan blive mere synlig på lokale søgninger. Sidst i indlægget har vi en case, der giver et indblik i effekten - der bestemt ikke er lille.

Tryk på nedenstående link, og kom direkte til afsnittet

Sådan bestemmer Google lokale rangeringer

Hvad kan jeg tilføje af information?

Derfor er anmeldelser ekstra vigtige

Er du klar til at blive Local Favorite?

Du må ikke glemme Google Maps og Local SEO

Øg din synlighed på Google med indlæg (og husk tracking) 

Sådan kommer du godt i gang med Google My Business

Google My Business Case (opdateret med ny case)

Et lille ekstra tip

Liste med links brugt i blogindlægget

Få mere (gratis) organisk synlighed

Med Google My Business kan du nemt og effektivt administrere din online tilstedeværelse samt opbygge en markant online identitet og profil via større indsigt. Du øger muligheden for at blive fundet af dine kunder i alle Googles forskellige services – herunder Maps – samtidig med, at du også kan interagere direkte med dem. På den måde øger du chancen for, at kunderne køber hos dig i stedet for hos konkurrenten.

Men hvorfor overhovedet bruge tid på Google My Business?

Hvorfor bruge tid på Google My Business?

 

Think with Google

Hvis du har bekræftet din virksomhed og dine oplysninger via Google My Business, er sandsynligheden for, at kunderne betragter virksomheden som velanset, dobbelt så stor. Dét, sammen med tilgængeligheden og data, resulterer i mere relevant trafik og konverteringer. En amerikansk rapport fra 2019 viste, at 39% af de adspurgte virksomheder ikke har bekræftet deres listing.

Google My Business er særlig relevant for dig, hvis du har fysiske lokationer, da du hermed kan blive ekstra synlig på lokale søgninger. 1 ud af 3 søgninger på Google i dag har nemlig et lokalt formål. Der er også mere end 95 millioner Local Guides globalt.

Local Information Can Motivate Store Visits

Think with Google


Med en GMB-profil får du ekstra synlighed og opmærksomhed

Hvis du arbejder med optimering af dine sider, vil du selvfølgelig være synlig i Googles søgeresultater. Hvis du har en Google My Business-profil, vil du blive ekstra synlig på brandede søgninger. Google opretter tit en "profil" til virksomheder og steder, der ikke selv har oprettet en. Denne er ofte mangelfuld eller har direkte forkerte oplysninger.

GMB har en fremtrædende position i søgeresultatet på relevante søgninger. Den mest fremtrædende er i Knowledge Graph (højre side af skærmen på desktop).

Men du kan bl.a. også blive vist i Local Pack (sammen med andre virksomheder) og på Google Maps. Det er gratis at bruge Google My Business. Google har dog allerede leget med ideen om at tage penge for GMB-servicen en gang i fremtiden.

Med et heat map kan vi blive klogere på, hvor meget opmærksomhed en Google My Business-lokation faktisk får. Her kan vi se, at brugerne kigger mindst lige så meget på lokationen, som de gør på de første søgeresultater. 

Sådan bestemmer Google lokale rangeringer

Når det kommer til Google, er intet hugget i sten. Lokale rangeringer er dog primært baseret på tre faktorer:

  • Relevans – hvor relevant er din virksomhed ift. søgningen
  • Afstand – bedømmes enten ud fra stedtermen (f.eks. bynavn) i søgningen eller lokationsdata
  • Udbredelse – kendskabsgraden spiller også ind, når det kommer til lokale rangeringer

Den vigtigste faktor vil dog altid være relevans. Hvis du ikke er relevant, bliver du aldrig vist. Du kan nemlig godt være langt væk fra brugeren, og stadig blive fundet, selvom du er ukendt. Google kan eksempelvis give en virksomhed, der ligger længere væk end din, en højere rangering, hvis den vurderes til at være mere relevant. Relevans er ikke kun afstanden – selvom det typisk vil være et af de vigtigste parametre.

 Sådan bestemmer Google lokale rangeringer  relevans afstand og udbredelse

Men hvordan viser du så Google, at din lokale butik er relevant? Det gør du blandt andet ved at udfylde alle virksomhedsoplysninger, give dine lokationer labels og etiketter samt tilføje billeder. Jo flere informationer Google har, jo større er chancen for, at Google synes, du er relevant.

Hvad kan jeg tilføje af information?

Der er mange oplysninger, du kan føje til din Google My Business-profil. Det spænder fra det helt simple som telefonnummer og adresse til virksomhedskategori og betalingsmuligheder. Jo mere du udfylder, jo større er chancen for, at Google (og brugerne) vil synes, du er relevant. Dette gælder for hver enkel lokation.

De fleste af mulighederne giver sig selv. Der er dog også nogle, der kræver lidt forklaring.

  • Kategori – vælg den kategori, der bedst repræsenterer din virksomhed

Kategorien skal være så specifik som mulig, samtidig med at den skal være repræsentativ for din kerneforretning. Du skal ikke vælge kategori ud fra en søgeordstankegang, eller hvad konkurrenten har valgt. Det er vigtigt, at du vælger en kategori, der er bredt dækkende for virksomheden. Du kan dog vælge op til ni underkategorier.

  • Åbningstider – både almindelige og særlige

Du kan angive faste åbningstider for hver ugedag, eller om du eksempelvis har døgnåbent. Hvis der er ændringer til dine faste åbningstider, kan du vælge særlige åbningstider. Her kan du angive, at der er lukket juleaften, hvis det er tilfældet.

  • Short names - gør det nemt for kunderne at søge dig frem

Du kan give din virksomhed et kort navn, der gør det nemt at finde din virksomhed. I stedet for en lang og ulogisk URL skal brugerne kun taste den kortere URL eller @shortname, når de vil finde dig. Læs mere om short names senere i blogindlægget.

  • Attributter – egenskaber og services, der fortæller noget om din virksomhed

Denne dækker over flere ting. Har du gratis wi-fi, er det her, du kan nævne det. Du kan eksempelvis også vise, hvilke type betalinger du accepterer, om der er handikapparkering samt særlige produkter og ydelser (levering samme dag, afhentning i butik m.m.). De forskellige attributter skal klikkes af - du kan ikke selv skrive nogen. Det er dit valg af kategorier, der afgør, hvilke du kan vælge.

  • Fra virksomheden – lav en god virksomhedsbeskrivelse

Lav en kort beskrivelse, der fortæller brugeren, hvad der er særligt ved butikken, historien om forretningen og andet, der kan være relevant. Fokuser på relevante oplysninger om virksomheden - ikke promoveringer og priser.

 

Under "Produkter (Beta)" kan du tilføje produkter, der vises på din listing. Du kan vise ét produkt eller samle en masse forskellige i såkaldte Samlinger. Du kan f.eks. være samle en Samsung Galaxy-mobil og en iPhone i en Samling, du kalder "Mobiltelefoner. Du kan tilføje både priser og direkte links til hvert enkelt produkt. Du kan dog også sagtens nøjes med et billede og en titel. Det er op til dig.

 

Produkterne vises sammen med resten af lokationen i Google My Business. Alle produkterne forsvinder som udgangspunkt efter 7 dage. De ligger der altså ikke for tid og evighed. En bruger kan klikke sig videre til hjemmesiden fra produkterne, men det kræver en del klik. Det er dog en god mulighed for at vise særlige tilbud eller et stort udvalg.

Complete Listings within Search

Google og Ipsos MediaCT

Det er også muligt at tilføje menuer (med priser) for restauranter. Det er dine valgte kategorier, der afgør dette. Derfor er det vigtigt, du vælger de mest relevante og dækkende. Hvis du vil læse mere om alle mulighederne under ”Oplysninger”, kan du gøre det på Googles support-side. Nedenfor kan du se, hvordan det ser ud i søgeresultaterne, når du har udfyldt alle oplysninger (nogle af elementerne udfylder Google med egne data og tredjepartsdata).

Eksempel på GMB-oplysninger i SERP - Elgiganten 

Det er også muligt at få et ekstra link, hvis kunder kan bestille tid hos dig. Det afhænger af, hvilke kategorier, du har valgt.

Optikere kan f.eks. få et ekstra link på deres listing (Aftaler), hvor det er muligt at linke ind til deres bookingside. På den måde kan kunder nemt og hurtigt booke tid hos dig fremfor konkurrenten. 

Google My Business - Eksempel på aftaler-feature

Google tilføjer selv information - ofte i samarbejde med brugerne

Alle kan komme med anbefalinger til ændringer af informationerne til din Google My Business-lokation. Google kan også selv foreslå ændringer, hvis de vurderer, at oplysningerne skal opdateres eller ikke er korrekte.

Google My Business får input fra brugere på flere måder. Én af måderne er via et lille ”spørgeskema”, hvor de stiller forskellige spørgsmål relateret til den specifikke lokation. Du kan selv komme med information til Google om en virksomhed, hvis du klikker på ”Besvar hurtige spørgsmål” ved en lokation.

 

Det er alt fra adresse, åbningstider og telefonnummer til kategorier og attributter, der kan komme ændringer til. Det er altså også forretningskritiske informationer, der kan foreslås ændringer til. I nogle (få) tilfælde går ændringerne automatisk igennem med det samme – ofte vil du dog skulle bekræfte ændringerne (eller genbekræfte de nuværende informationer).

Nogle af spørgsmålene bruger Google internt til at blive klogere på dig og din lokation. Andre bruger de til at foreslå ændringer. På billedet nedenfor kan du se seks eksempler på spørgsmål, Google kan stille. Som du kan se, er der også et spørgsmål omkring, hvilket billede, der er det mest relevante for Google My Business-lokationen.

 

Du kan selv gå ind og svare på spørgsmålene på alle dine egne lokationer i Google My Business. Flere af spørgsmålene vil relatere sig til den information, du allerede har udfyldt. Andre vil være yderligere information, Google My Business bruger til at blive endnu klogere på, hvornår du er relevant.

Da alle kan komme med ændringsforslag, er det også særligt vigtigt, at du med jævne mellemrum – gerne 2-3 gange om ugen – tjekker op på din GMB-profil. Du behøver ikke klikke dig ind på hver enkel lokation for at se, om der er ændringer eller opdateringer. Det vil fremgå i højre side i din oversigt over alle lokationer – typisk som ”Få flere oplysninger” eller ”Tjek opdateringer”.

Reviews - Derfor er anmeldelser ekstra vigtige

Reviews (anmeldelser) er en ofte overset ting på Google My Business. De er dog vigtige på flere måder. De kan have indflydelse på din relevans og dermed synlighed. Nedenfor er syv hurtige facts, der bør få dig til at arbejde aktivt med reviews.

  1. 86% læser anmeldelser af lokale virksomheder – blandt 18-34-årige er tallet 95%
  2. 81% af 18-34-årige stoler lige så meget på en anmeldelse online, som de gør på en personlig anbefaling
  3. Forbrugere læser i gennemsnit 10 online anmeldelser, før de føler, de kan stole på en lokal virksomhed
  4. 89% læser virksomheders svar på reviews
  5. 40% kigger kun på reviews, der er lavet indenfor de sidste 14 dage
  6. 57% vil kun benytte en virksomhed, hvis den har 4 stjerner eller mere
  7. 80% af alle 18-34-årige har skrevet en online anmeldelse – for personer over 55 er det kun 41%, der har det

Kilde: Brightlocal.com

Hvorfor skal en bruger vælge din virksomhed fremfor konkurrentens? Det er ofte små forskelle, der er på virksomheder. Med gode reviews kan du øge din troværdighed i nye (og gamle) kunders øjne sammenlignet med dine konkurrenter. Hvilken af nedenstående to forretninger vil du ved første øjekast stole mest på?

Google My Business - Eksempler på ratings og stjerner

De fleste vil vælge butik nr. 2 alene pga. antallet af stjerner (og antallet af reviews). Du skal dog ikke være nervøs, hvis du ikke udelukkende får 5-stjernede reviews. Brugere er mere skeptiske overfor virksomheder, der har en samlet score på 5 stjerner sammenlignet med 3-4 stjerner. Gå efter et gennemsnit på 4 stjerner eller over. Så er du allerede godt på vej.

Google lancerede i april "Kundeudtalelser", som du kan læse mere om under "Øg din synlighed på Google med indlæg". Her foreslår Google automatisk en post baseret på nye reviews - dog kun 4- og 5-stjernede.

Google svarer på brugernes spørgsmål ved at bruge dine reviews

Google lancerede i april ”Q & A Auto-Suggest Answers”, som er en ny Google My Business feature. Når du stiller spørgsmål, bruger Google machine learning til at give dig svaret på spørgsmålet. Den finder svaret i dine reviews – hvis der er nok (relevante) – hvorfor det er vigtigt 1) at have mange (gode) samt 2) have reviews, der dækker alle aspekter af din forretning – service, priser, udvalg etc. Vær opmærksom på, at Google viser både gode og dårlige reviews.

Hvad skal jeg så gøre nu?

Det er vigtigt, at du sørger for, at din(e) lokation(er) løbende får anmeldelser. Opfordr gerne dine kunder til det i den fysiske butik samt ved online køb. Hvis brugeren bliver mødt af en anmeldelse, der er tre år gammel, vil det med stor sandsynlighed ikke have en positiv effekt - også selvom den er 5-stjernet. Har du ikke nogle nye anmeldelser, vil brugeren ofte fravælge dig.

Du skal ikke være bange for at bede om en anmeldelse på Google. 68% har givet en lokal virksomhed en anmeldelse, da de blev spurgt. Så brugerne vil gerne give dig et par venlige ord med på vejen, hvis du spørger dem. Brug gerne QR-koder eller et direkte link, hvor de kan give dig en anmeldelse – gør det så nemt som muligt. 

Hvis du ikke allerede bruger short names, bør du kraftigt overveje det. De gør det nemmere for kunder at finde dig, ligesom de også gør det nemmere at give dig en god anmeldelse. Du kan læse mere om short names i det følgende afsnit.

Er du klar til at blive Local Favorite?

Det er blevet endnu vigtigere at vælge en relevant kategori (både primær og sekundære), da Google nu har introduceret et ”Local Favorite Badge”. Top 5% af lokale virksomheder i hver kategori har mulighed for at blive en lokal favorit. Det skal dog pointeres, at du stadig (kun) skal vælge kategorier, der er relevante for din virksomhed. Local Favorite er endnu ikke kommet til Danmark.

Google har ikke præciseret, hvordan en virksomhed bliver udvalgt som lokal favorit. Relevans og en komplet udfyldt profil vil dog stadig være afgørende.

Du skaber en høj relevans på to måder – ved at være placeret tæt på brugeren i søgeøjeblikket og ved at have en komplet udfyldt profil. Du har ingen indflydelse på det første, men du kan optimere din profil, så chancen er meget større for dig end for din nabo, der sælger det samme.

Nye branding-muligheder og short names

Der kommer hele tiden nyt til Google My Business. Det bliver snart muligt at lave velkomsttilbud til kunder/brugere, der følger din virksomhed (det er ikke muligt at følge virksomheder i Danmark pt.).

Google har bl.a. lavet en side, hvor du kan lave indhold, du kan dele med dine følgere – posts, plakater m.m. – pba. dine lokationer. Her kan du også downloade et In-store Kit.

Gør det nemt at finde din virksomhed med short names

Short names gør det nemmere at finde din virksomhed. De kommer i to varianter: ”g.page/shortname” og ”@shortname”. Hvis kunder søger på eller skriver URL’en, vil det føre dem direkte til lokationen. Snart vil det også være muligt at søge efter ”@shortname” på Google Maps og få lokationen frem.

De kortere URL’er gør det nemmere at markedsføre din virksomheds GMB-profil. I stedet for en lang og ulogisk URL skal brugerne nu blot taste den korte URL eller @shortname, når de vil finde din virksomhed.

Som en lille ekstra lækker ting gør short names det nu også nemt for brugerne at give reviews. Hvis de tilføjer ”/review” til sidst i URL’en, kommer de direkte ind på Google Maps, hvor de kan give dig en anmeldelse. Det bør du udnytte (og gøre opmærksom på) i alle dine fysiske butikker.

Short names - Review

Du må ikke glemme Google Maps og Local SEO

Google er meget mere end bare en søgemaskine. Der er nemlig også Google Maps. Du kender sikkert Google Maps i forvejen. Du kan bruge Maps på din mobil eller computer, og du kan endda bruge den som GPS på mobilen. Faktisk kan du komme helt ind på gulvet i nogle butikker med Indoor Maps og Business View (det kan du læse mere om senere i blogindlægget). Google Maps er gratis at bruge, men hvad har det egentlig med Google My Business at gøre, tænker du?

Der er ikke så stor forskel på Google Maps og Googles almindelige søgemaskine. De ser forskellige ud, men du kan også ”ranke” i Google Maps. Google Maps vises også i Googles søgeresultater – både på brand-søgninger og helt generiske søgninger som f.eks. ”restaurant”.

Google Maps - synlighed og zoom

Ovenstående billeder er af samme område (Christianshavn). Jo mere du zoomer ind, jo flere ting dukker op. Google vurderer, hvad der er mest relevant i det store perspektiv, og jo mere du zoomer ind, jo mere lokal bliver din søgning. Du kan bl.a. se gader, virksomheder, vartegn, turistattraktioner og offentlig transport.

Ikonerne kalder Google for ”stedetiketter”. Dem kan du klikke på og læse mere om det specifikke sted samt få vist bl.a. telefonnummer og rute. Der vises også to typer virksomhedsbeskrivelser i Google Maps. En kort beskrivelse af virksomheden samt et uddrag af anmeldelser fra brugere – så igen, husk at bede om anmeldelser fra kunder og svare på dem.

Du kan også få vist f.eks. alle restauranter i området. Folk, der søger efter restauranter, vil typisk have brug for noget at spise eller drikke med det samme. Har du optimeret din(e) lokation(er), kan dine potentielle kunder endda få vist vejen direkte til døren. De kan også ringe og booke bord eller bestille via hjemmesiden med få klik. Nemmere bliver det ikke at tiltrække nye kunder, hvis du har en optimeret GMB-profil og hjemmeside.

Information found on maps - survey

Google og Ipsos MediaCT

Det er selvfølgelig ikke tilfældigt, hvad der vises i Google Maps på de forskellige niveauer. Det er derfor vigtigt, at du udfylder alt i din profil. Mange af informationerne bruges også i Google Maps. Det gælder også elementer, du ikke har direkte indflydelse på, såsom reviews. Har du mere end én fysisk butik, skal du oprette en lokation for hver af dine butikker. Læs mere om Local SEO senere i blogindlægget.

Zoom helt ind med Google Indoor Maps

Du kender det sikkert godt. Du skal besøge et nyt center eller lufthavn, og du vil gerne vide, hvordan du kommer fra A til B. Med Google Indoor Maps kan du nu zoome helt ind i bygninger (hvis de bruger det). Du kan endda skifte mellem etager, så du kun ser det, der er relevant for dig. Du kan selvfølgelig også bruge det, når du står i centret, men er i tvivl om, hvor en butik egentlig ligger. Du kan ofte søge, når du har zoomet helt ind.

Det bedste ved Google Indoor Maps fra et virksomhedsperspektiv er dog, at du kan bruge Google Maps’ API på din egen hjemmeside eller i din app. På den måde kan du virkelig sætte skub på brugeroplevelsen. Du gør samtidig også virksomheden mere relevant i både brugernes og Googles øjne.

Sæt kunderne i førersædet med Business View

Er det svært at beskrive din restaurant eller butik med ord? Det er der heldigvis råd for med Business View. Her kan du give brugerne en 360 graders virtuel tour rundt i butikken. Det foregår med samme teknologi, som Google bruger til Street View.

Sandsynligheden for at generere interesse er dobbelt så stor, hvis din lokation har billeder og en virtuel tour iflg. Googles eget studie. Det kan især være relevant, hvis du har en restaurant med en flot indretning, en elektronikbutik med en stor gaming-afdeling, et hotel med dejlige værelser eller en spa i flotte omgivelser. Ligesom flotte billeder kan lokke brugere til, kan en virtuel tour også være det helt rigtige til at overbevise brugerne om, at du er den rette.

Det er værd at nævne, at der vil være omkostninger forbundet med Business View ifm. at lave selve touren.

Du bør også tænke over Local SEO

Søgninger bliver mere og mere lokale. I takt med at flere søger via mobilen, bliver Local SEO endnu vigtigere i fremtiden. Du kan f.eks. godt ligge nummer 1 på et generisk søgeord, uden at du overhovedet er synlig på en lokal søgning. Med Local SEO kan David vinde over Goliat.

Det giver rigtig god mening, da relevans (særligt afstand) er et af de vigtigste parametre ift. synlighed. Selvom du måske er relevant på en generel søgning som ”kaffebar”, er det ikke sikkert, du er det på søgningen ”kaffebar øbenhavn”. Hvis du ikke har en lokation i København (tæt på brugeren), vil de lokale kaffebarer blive prioriteret af Google, da disse er mere relevante lige nu. Kendskabsgrad er også en faktor, når det kommer til lokale søgninger - kendte brands har en lille fordel.

Importance of Factors in Selection of Business 

Google og Ipsos MediaCT

Local SEO ved flere lokationer – on-page:

  • Opret individuelle sider for hver lokation med navn på område/by i overskriften og i URL’en
  • Lav lokalt indhold til de forskellige sider med lokationerne som keyword
  • Optimér siden til mobil, og gør den klar til Accelerated Mobile Pages (AMP)
  • Embed Google Maps-kort
  • Brug schema markup
  • Husk interne links mellem siderne og andet relevant indhold

 

Local SEO ved flere lokationer – off-page:

  • Tilmeld dig relevante kataloger – Trip Advisor, lokale sider med anbefalinger etc.
  • Få kunder til at anmelde virksomheden på Google og andre relevante tjenester
  • Vær tilstede på sociale medier, og interager med kunderne

 

Din hjemmeside skal selvfølgelig være optimeret til mobilen. Lokale søgninger foretages langt oftere på mobilen, og Google har også annonceret, at de nu er gået over til en mobile-first-indeksering.

Årlig undersøgelse om Local Search Ranking Factors

Moz laver hvert år en større undersøgelse omkring Local Search Ranking Factors. Her spørger de førende eksperter om, hvad de ser af trends for det kommende år, og hvad de vil fokusere mere eller mindre på. Nedenfor kan du se, hvad de vurderer som de vigtigste elementer, hvis du gerne vil findes i Local Packs og Finders samt blive synlige på lokale søgninger. 

 

 

I undersøgelsen kigger de også på, hvad der er af potentielle negative faktorer, hvis du gerne vil være synlig med Local SEO og Google My Business. De vigtigste parametre er, at du har indtastet en korrekt adresse samt valgt en korrekt kategori (der dækker din virksomhed). Svarene viser, at det er vigtigt at arbejde med Google My Business, da forkerte eller ufuldstændige oplysninger har en betydelig negativ effekt på dine ranks.

Negative factors - Local Search Ranking faktors

Øg din synlighed på Google med indlæg

Du kan lave indlæg på hver enkel af dine lokationer via Google My Business. Indlæggene kan øge din synlighed i søgeresultaterne samt give (relevant) trafik med målrettede budskaber. Tekst med et præcist budskab og et godt billede eller en god video kan gøre lige præcis din virksomhed mere relevant end konkurrenten.

Et indlæg er live i søgeresultaterne i syv dage, og du kan lave op til 10 indlæg på hver lokation. Det er dog kun ca. 2.5 af disse, der bliver vist i en indlægs-karrusel. Hold dig derfor til 1-2 indlæg for optimal synlighed og effekt. Selvom indlægget ikke kan ses i karrusellen efter syv dage, kan brugerne stadig se det. Det kan derfor være en fordel at skrive præcise datoer og ugenumre på tilbuddene - alternativt slette gamle posts. Det kan skabe forvirring, hvis brugere finder gamle indlæg med gamle tilbud. 

Det er begrænset, hvor ofte du kan opdatere dine Google My Business-lokationer med ny (fast) information – din adresse, telefonnummer og kategori ændrer sig f.eks. sjældent. Med indlæg kan du dog netop skabe aktivitet på dine lokationer, der lige akkurat gør, at Google mener, du er den mest relevante. Ligesom med almindelig søgemaskineoptimering er Google My Business et arbejde, der aldrig slutter.

Husk tracking på dine indlæg (og link generelt)

Hvis du ikke bruger tracking, går du glip af værdifulde data og indsigter. Med UTM-koder kan du se, hvordan brugerne bevæger sig rundt på din hjemmeside, om/hvad de køber og meget andet. Du vil også kunne se specifikke tal i Google Analytics for hver lokation. Der kan eksempelvis være stor forskel på, hvordan brugerne opfører sig rundt om i landet.

Det er også en god ide at sætte UTM-koder på de almindelige links, du kan tilføje din Google My Business-profil. Det gælder bl.a. linket til din hjemmeside. Jo flere data du har, jo bedre beslutninger kan du træffe fremadrettet. Denne Campaign URL Builder gør det nemt at indsætte koder, så du kan tracke. Husk at lave en unik URL til hver post og kampagne.

Hvordan ser sådan en kampagne-URL så ud? Der er mange måder at lave sådan en på, men nedenfor kan du se et eksempel på, hvordan du laver tracking til dine post (og andre links), så du kan identificere, hvad de giver af værdi (og sammenligne med andre kanaler). 

GMB - Eksempel på tracking af post 

I ovenstående URL er der fire elementer, du skal koncentrere dig om. Det er linket til din landingsside (grøn), præcisering af kilden - lokationen (blå), kanalen (rød) og navnet på kampagnen (gul). Med disse fire komponenter kan du skabe en URL til dine posts, der giver dig indsigter i f.eks. Google Analytics.

 

  1. Landingsside: Dette er den eksakte URL til den side, du gerne vil lede brugerne ind til (det kan være forsiden, tilbudsside etc.)
  2. Source: Hvis du har mange lokationer, kan du give disse et "navn", så du nemmere kan adskille dem i bl.a. Google Analytics. Start med "gmb", og tilføj derefter et passende navn. Det kan f.eks. være "gmb-by-gade", hvis du har flere butikker i samme by. Har du kun én, kan du undlade gaden
  3. Medium: Angiv, hvilken kanal trafikken kommer fra. Med Google My Business vil det altid være organisk. Laver du i stedet en e-mail-kampagne, kan du bruge "email". Brug gerne samme terminologi, som dit analyseværktøj bruger. Det kan gøre det nemmere i analysearbejdet
  4. Campaign: Giv kampagnen et navn (du bruger på tværs af kanaler). Har du tilbud på sko, kan det være "tilbud-paa-sko-juli-2019". Det er en god ide at give kampagnen et navn, der er unikt. På den måde blander du ikke data sammen med tidligere kampagner. Kører du den samme kampagne flere gange om året, kan du sagtens bruge "tilbud-paa-sko" og så sortere på dato i f.eks. Google Analytics. Det kan give dig et overblik over kampagnens samlede effekt på tværs af måneder og år, samt hver gang du kører kampagnen.

 

Alle elementerne efter spørgsmålstegnet (?) bruges til at sende informationer til Google Analytics. Her bliver data struktureret, og det bliver nemmere at finde data efterfølgende samt bestemme effekten af Google My Business og de forskellige link. Bruger du Google Tag Manager, samler denne ikke data op ifm. UTM - den skyder bare GA-scriptet. 

Hvis du bruger værktøjet, vi linkede til i starten af dette afsnit, sammensætter den automatisk URL'en med tracking til dig, så du nemt kan kopiere den ind. 

Brug kun små bogstaver, og undlad også brug af "æ", "ø" og "å". Skal du bruge flere ord (f.eks. i "Source"), bør du altid bruge bindestreg mellem ordene.

Google My Business har flere relevante indsigter

Du kan se forskellige indsigter direkte i Google My Business på hver lokation. Her står, hvor brugerne fandt dig (Search eller Maps), hvordan brugerne interagerer med din listing og meget andet. Der er flere gode indsigter, du kan dykke ned i. En af de mere relevante er, hvilke søgninger du blev fundet på. Her kan du se, hvilke søgninger brugere har fundet dig på den sidste uge og måned.

Queries used to find your business for Elgiganten - Google My Business 

Det er værd at bemærke, at det typisk vil være brandede søgninger (søgninger på dit navn) eller adresse, du vil blive vist på. Men du kan også være synlig på helt generiske søgeord, som du kan se på ovenstående billede.

Her er Elgiganten blandt andet synlig på "køleskab" og "macbook". Vi har fjernet tallene fra billedet, men i højre side på dine egne lokationer kan du se det helt præcise tal for, hvor mange gange du er blevet fundet på et specifikt søgeord.

Typer af Google My Business-indlæg (og fordele ved disse)

Der er fire forskellige typer indlæg, du kan lave i Google My Business. De kan minde meget om hinanden, men de har hver deres fordele. Fælles for dem alle er dog, at du kan bruge et billede eller en video, skrive en kort tekst samt tilføje link direkte til en relevant landing page.

  1. Nyheder – almindelige nyheder og opdateringer (samt kundeudtalelser)
  2. Begivenheder – sæt fokus på en særlig begivenhed (udsalg, fars dag etc.)
  3. (Kampagne)tilbud – tilbud over en kortere eller længere periode
  4. Produkt – fremhæv et særlig godt tilbud på et bestemt produkt eller en service

Faktisk kræver det utroligt lidt at komme i gang med at lave indlæg. Du skal kun bruge et billede eller video (720 x 540), en kort forklarende tekst (mulighed for op til 1.500 tegn – kun de første ca. 100 er synlige) samt et link til din hjemmeside. Nedenfor kan du se, hvordan de fire forskellige typer indlæg ser ud. Der er forskellige muligheder og features for hver enkel type – dem kan du læse mere om under billedet.

Eksempel på de fire typer Google My Business-indlæg - Elgiganten

Nyheder

Selvom det er den mest simple af de fire typer, er det ofte denne, du vil bruge mest. Har du en tilbudsavis, sign-up til nyhedsbrev eller nyheder om virksomheden, er det denne, du bør bruge.

Google lancerede d. 15. april 2019 en ny slags, der hører under nyheder. Dette kalder de for "Kundeudtalelser". Her kan du fremhæve positive anmeldelser via en post. Google laver selv grafikken, men du kan tilføje tekst og link, ligesom ethvert andet nyheds-post. Det er kun 4-5 stjernede anmeldelser, Google automatisk vil foreslå til denne type.

Begivenhed

Når du har en særlig begivenhed eller en event, er denne type indlæg rigtig god. Det kan både være åbning af ny butik, udsalg, Black Friday og julehandlen, der kan være en særlig begivenhed. Du skal sætte en start- og slutdato samt start- og sluttidspunkt for begivenheden.

Tilbud

Begivenhed- og tilbud-indlæg minder meget om hinanden. Hvor begivenheder er til store åbninger, er tilbud til de helt særlige og gode (generelle) tilbud, du vil sætte fokus på – f.eks. ”20% på alt børnetøj” eller ”Fri fragt ved køb over 500 kroner”.

Kuponkode, link til indløsning og vilkår og betingelser er valgfrie – udfylder du dem ikke, bliver de ikke en del af opslaget. Du kan på den måde vælge, om brugerne kun kan benytte sig af tilbuddet online, i din fysiske butik eller begge dele. Sætter du eksempelvis ikke et link ind, kan tilbuddet kun indløses i butikken. ”Vis denne kode i butikken” er en autogenereret tekst, der kun sættes ind, hvis du skriver en kuponkode - kuponkoden er i nedenstående eksempel "Valgfri Kuponkode".

Eksempel på mulighed med tilbuds-post - kuponkode

Produkt

Denne minder om indlæg med tilbud. Den store forskel er dog, at prisen her bliver en essentiel del af indlægget. Hvis der f.eks. er tale om et produkt med forskellige tilbehørspakker, kan du vise prisen i et interval. Hvis du har en særlig god pris på produktet, vil det lokke kunderne til at klikke på indlægget og benytte sig af dit gode tilbud.

Vælg den rette CTA til indlæggene

Den blå knap på indlæg (undtagen ”tilbud”) kan have forskellige CTA’er. Du kan selv vælge, hvilket af de forskellige budskaber, du gerne vil kommunikere. ”Reservér” er god til en forudbestilling, ”Køb” er perfekt til et godt tilbud, mens ”Tilmeld dig” er som skræddersyet til nyhedsbreve. Når du har valgt den ønskede formulering, kan du indsætte linket.

Vælg den rette CTA til dine GMB-indlæg

Sådan kommer du godt i gang med Google My Business

Tænk over dette; hvor mange kunder er du gået glip af, fordi du ikke er synlig?

Hvis du ikke allerede har tilmeldt dig Google My Business, er det bare med at komme i gang. Det er nemt og gratis, og det giver din lokale virksomhed mulighed for at blive vist på alle Googles produkter. Tilmeld dig, og bekræft din virksomhed her.

”Sandsynligheden for, at brugerne betragter en virksomhed på Google som velanset, er dobbelt så stor, hvis den er blevet bekræftet”

- Google

Kom godt i gang:

  1. Tilmeld dig, og bekræft virksomheden
  2. Lav separat lokation for hver enkel virksomhedsadresse
  3. Angiv komplette data
  4. Tilføj billeder (og evt. Indoor Maps)
  5. Påbegynd Local SEO på hjemmesiden med sider for hver lokation

Trin 1-4 kan som regel klares på kort tid (på nær Indoor Maps). Arbejdet med Local SEO (og søgemaskineoptimering generelt) er en løbende proces, du hele tiden bør arbejde på.

Husk at holde dine informationer opdateret. Så gør du det lettere for kunder at finde dig og dine produkter/tjenester.

Google My Business Case – Elgiganten

Elgiganten har igennem længere tid benyttet sig af ugentlige posts, hvor de bl.a. linker til tilbudsavisen. Derudover har der været posts ifm. særlige tilbud, Black Friday, flytninger m.m. Samtidig er det også muligt at lede brugerne hen til specifikke landingssider med f.eks. posts og produkter.

Generelt ser vi, at kvaliteten af trafik fra Google My Business er højere end den generelle trafik til websitet - der i forvejen er høj. Brugere er typisk mere engagerede med indholdet på hjemmesiden, konverterer oftere og lægger mere i kurven. Nedenstående er forskellen på trafik fra Google My Business sammenlignet med den øvrige trafik til hjemmesiden.

Gør din GMB-profil mere visuel

Der kommer til at være mere fokus på billeder i GMB. Google lancerede nemlig en ny foto-karrusel/slideshow, så du kan gøre din listing meget mere visuel. Det vil også være muligt at tilføje små beskrivelser til hvert billede. Det er dog ikke kommet til Danmark ikke.

Dit logo bliver nu også placeret øverst til højre på din profil, ligesom du kan vælge et coverfoto, som brugerne vil se, når profilen bliver vist. Det var også muligt før, men det var ikke altid, Google viste dette billede til brugere. Nogle gange viste Google andre billeder.

GMB - Cover photo, Logo og Shortname 

Kilde: Searchengineland.com

Et lille ekstra tip – vælg dine billeder med omhu

Et billede siger mere end tusind ord. Du har hørt det mange gange før, men det er stadig en uomtvistelig sandhed. Derfor bør du have lidt ekstra fokus på de billeder, du uploader til Google My Business. De er nemlig meget synlige, og de kan virke som en appetitvækker overfor potentielle kunder - eller afskrække dem, hvis kvaliteten er dårlig. Det gælder både billeder af butikken, udvalget og medarbejderne. Vis virksomheden frem fra sin bedste side.

Følg altid Googles retningslinjer og best practice:

  • Format – JPG eller PNG
  • Størrelse på billede – mellem 10 kB og 5 MB
  • Opløsning – minimum 720 x 720

Kvaliteten af billederne er vigtig. Derfor bør du prioritere et professionelt kamera, eller få en fotograf til at tage dem. Det er også vigtigt, at de repræsenterer virkeligheden troværdigt. De skal eksempelvis ikke gennem et billedbehandlingsprogram eller have tilføjet filtre.

Information Recalled from Search Results

Google og Ipsos MediaCT

Her kan du se de links, jeg har brugt i blogindlægget samt links til sider, hvor du finder relevant information relateret til Google My Business og lokal SEO.