YouTube

iProspect liveblogger fra VidCon 2016

YouTube er verdens næststørste søgemaskine, med utrolige 432.000 timers video uploadet hver eneste dag, svarende til 49 års video – hver dag. Knap 80% af hele verdens internetbrugere besøger YouTube mindst en gang i kvartalet, og YouTube når ud til flere 18-49 årige end selv de største TV networks i USA.

Vi ved også, at videoformatet i fremtiden kun vil fylde mere – allerede nu ser vi tal på, at det at inkludere en video på en landingsside kan øge konverteringsraten med op til 80%, at 59% af senior ledere hellere vil se en video end at læse en rapport, 75% af virksomhedsledere ser arbejdsrelaterede videoer på arbejdet mindst en gang om ugen, og det estimeres at i 2020 vil 75% af al mobiltrafik online være video.

iProspect anser derfor video som et vigtigt punkt, blandt vores online kompetenceområder. Vi arbejder i iProspect Danmark allerede med den organiske optimering af videoer på YouTube, strategi og anbefalinger til kunder omkring deres content såvel som dets opbygning på YouTube, og dertil med betalte annoncer på YouTube.

Det er derfor Philip Zeplin fra iProspect er taget af sted til VidCon, verdens største konference omkring YouTube og video markedsføring, som finder sted lige uden for L.A. i USA. Der var i 2015 21.000 mennesker tilstede over dagende som konference finder sted, og det ser ud til at det bliver lige så vildt i år.

Blandt andet håber vi at få ny viden med hjem, ang.:

  • Organisk optimering af videoer
  • Succesfuldt content
  • Samarbejde mellem brands og YouTubere
  • Features, trends og software

Konferencen varer fra onsdag d. 22. juni, til d. 25. juni, og i kan følge med på iProspect bloggen for løbende updates undervejs. Her skriver vi om dagens interessante seminarer, evt. interviews og citater fra YouTubere (hvis vi kan få fat i nogen – travle mennesker!), og deler den nye viden vi forhåbentlig har fået.

Udover vores blog, kan du også følge med på vores LinkedIn, og selvfølgelig signe op til vores nyhedsbrev.