iProspect Logo
Cover-mosaic til Location Extensions i Google Ads nyhed
#PPC #Performance marketing #Copywriting

Nye muligheder med Location Extensions i Google Ads

Flere og flere forbrugere søger online, før de besøger en forretning, et spisested eller en anden lokation. Derfor er lokal annoncering populær som aldrig før.

I Google Ads finder du flere muligheder for lokations-annoncering i form af Local Campaigns. Der er også Location Extensions, hvor du har mulighed for at tilføje mere info til dine annoncer på tværs af Google i form af adresse, åbningstider og rutevejledning. Dette har hidtil kun været muligt gennem Google My Business.

For ikke langt tilbage introducerede Google ligeså Affiliate Location Extensions. Her kunne du bl.a. tilføje info om, i hvilke butikker dine varer eller services bliver solgt – udover egne. Dette kan nemt tilføjes gennem en liste af forretninger og kæder, som Google allerede har opgivet.

Nu har Google introduceret samme mulighed for Location Extensions, hvor du, ligesom med Affiliate Location Extensions, kan vælge mellem en liste af forretninger og kæder som Google har angivet.

Location Extensions i Google Ads

Dette skal gøre det nemmere for de virksomheder, der indtil nu har bøvlet med at forbinde den rette Google My Business-konto til sin Google Ads-konto.

Google skriver i annonceringen af den nye feature, at deres lokation information indeholder up-to-date-information for mere end 22.000 virksomhedskæder og vil løbende blive udvidet. Alle lokationer skal også kunne rapportere Store Visits.

Læs mere om den nye feature for Location Extensions her.