iProspect Logo

Undgå faldgruberne ved digital transformation

Digital transformation er et mantra i stort set alle brancher, og mens flere virksomheder er godt på vej, er det de færreste, der har transformeret sig til digital succes.

I iProspect’s Future Focus 2020 rapport ser vi på de gængse faldgruber ved digital transformation, og hvordan du kan undgå dem.

3 råd til digital transformation

Nedkoger man de vigtigste pointer fra iProspect’s Future Focus 2020, bliver det til tre råd om, hvordan din virksomhed forbereder sig på de næste 10 år med digital transformation.

  1. Klarlæg jeres rejse gennem digital transformation: Digital transformation er kompleks. Derfor bør retningen og målet være klart. Vær sikker på, at der er enighed i hele organisation fra CEO til sekretær, og at alle er med ombord. Et afgørende værktøj hertil er regelmæssig og grundig evaluering af virksomhedens fremskridt.

  2. Digital transformation er ikke lig med teknologi: Mange kommer til ”at spænde vognen foran hesten”, når de sidestiller teknologi med digital transformation. Teknologi kan udgøre transformationens ”how”, men det må aldrig være selve strategien ”why”.

  3. Balancér dit brands retning og energi: Mange brands har styr på deres vision, mål og mission, men mangler energi til at få de gode ambitioner ud over rampen. For at få succes i den digitale økonomi, bør der være balance mellem retning og energi.

Byggestenene i digital transformation

Datastrategi, den rette teknologiske infrastruktur og en tydelig transformeringsstrategi for virksomhedskulturen er de tre vigtigste komponenter til at skabe en succesfuld digital transformation. Det viser vores nye undersøgelse, hvor iProspect har adspurgt mere end 250 top-marketingfolk på tværs af 35 lande.

Glem ikke menneskedelen

Én ting er at klarlægge, hvor virksomheden vil hen. En anden er at få folk til at leve det i dagligdagen. Den digitale transformation stiller store krav til både ledere og medarbejdere. Her er menneskedelen ofte en overset byggeklods, fordi teknologi og processer løber med opmærksomheden.

Én ud af fem marketingfolk mener, at det interne samarbejde i virksomheden er den største udfordring for digital transformation. Det har derfor aldrig været vigtigere at dele information på tværs af virksomhedens afdelinger.

Pas på de gængse faldgruber

Det er udfordrende at være på forkant og forblive ahead of the curve, og i det kommende årti bliver det ikke lettere. Organisationer skal have en pragmatisk plan for, hvordan de undgår gængse faldgruber og griber transformationen an, hvis de vil vinde i den digitale økonomi.

Og faldgruberne er…

  • Ekstern usikkerhed resulterer i intern passivitet
    Eksterne forhold som konkurrence, ændret mediebrug og GDPR, som udfordrer forbindelsen til forbrugeren, fører til passivitet internt. Først når der er en klar ledelsesmæssig retning om, hvorfor organisationen skal transformere sig, er det muligt at arbejde mod samme vision.

  • Drop silotænkning
    Alt for ofte glemmer virksomheder digital integrering med deres eksisterede infrastruktur. Digital transformation kræver, at der brydes med virksomhedens siloer, og at der arbejdes med, hvordan de eksisterende processer og kulturer i virksomheden skal ændres og tilpasses.

  • Ingen måling, ingen fremskridt
    Digital transformation kræver faste målrammer, som gør det muligt at følge virksomhedens progression. Er der ikke enighed om, hvordan succes ser ud, kan virksomheden blive fanget i en endeløs række af test, som aldrig leder til fremskridt.

  • Teknologi er ikke strategien
    Mange forveksler teknologi med digital transformation, men det er en misforståelse. Teknologi kan meget vel udgøre virksomhedens how, og dermed være med til at realisere den digitale transformation, men må aldrig udgøre selve strategien og virksomhedens why.

    For at understrege denne faldgrube viser iProspect’s undersøgelse, at 40% af marktingfolket har investeret i teknologi til at indsamle kundedata, men sidder nu med en masse data, som de ikke ved, hvordan de skal omsætte til forretningsmæssig værdi.

Vil du vide mere?

Få flere indsigter om digital transformation i iProspect’s Future Focus 2020, hvor du også kan læse om den historisk store diversitet, der ses i Generation Z og dens betydning for marketing, blive forberedt på de næste 10 år, hvor handel bliver mere digital, direct-to-consumer og bæredygtig. Endelig kan du også læse om, hvordan vi bevæger os ind i en mere mobil og connected verden, som medfører ny forbrugeradfærd.

Få alle indsigterne fra Future Focus 2020