Placeholder

Optimér teknisk SEO og performance i Search Console

Når det kommer til search, findes der et hav af forskellige værktøjer og programmer, der kan hjælpe dit website til mere trafik. Det kan ofte være en jungle af finde rundt i – for hvilke værktøjer er bedst? Svaret på dette afhænger naturligvis af dit behov. Til gengæld er Google Search Console er uvurderligt værktøj – og så er det endda gratis. Hjælp dig selv og dit website ved at tage dette værktøj i brug. Du kan bruge Google Search Console til at optimere performance, fejlfinding, optimering af teknisk SEO og meget andet. I dette blogindlæg vil vi gå igennem de vigtigste funktioner, så du får det maksimale ud af brugen af Google Search Console.

Vi kommer til at kigge på:

Opsætning af Google Search Console

Selve opsætningen af GSC er ganske simpel. Du starter med et besøg her: https://search.google.com/search-console/about, hvor du klikker på ”Start nu”. Herefter vil du blive bedt om at logge ind. Vær opmærksom på, at du tilføjer den Google-konto, som allerede er tilknyttet forretningen.

Herefter bliver du bedt om vælge ”Ejendomstype”, hvor du har to valgmuligheder. Du kan enten vælge ”Domæne” eller ”Webadressepræfiks”. Vælger du ”Domæne” får du adgang til alle URL’er tilhørende dit angivne domæne. Vælger du ”Webadressepræfiks” får du adgang til alle URL’er, der passer specifikt til dit angivne præfiks. Præfikset kan enten være med eller uden www, eller hvis du bruger http eller https.

Domæne

Der er forskel på bekræftelsesprocesserne mellem de to. Når du vælger ”Domæne” får du en TXT-registrering, som skal kopieres og indsættes i din DNS-konfiguration hos domæneudbyderen.

Webadressepræfiks

Hvis du kan nøjes med en specifik version af dit website, vælger du ”Webadressepræfiks”. Her har du flere forskellige måder at bekræfte din hjemmeside. Du kan bruge følgende bekræftelsesmetoder:

HTML-fil: Upload en HTML-fil til dit websted

HTML-tag: Implementer et stykke kode på hjemmeside

Google Analytics: Brug din Google Analytics-konto

Google Tag Manager: Brug din Google Tag Manager-konto

 

Nu er du klar til at anvende de mange forskellige funktioner i Google Search Console.

Funktionaliteter i Google Search Console

Menuen til venstre giver dig overblikket over de forskellige funktionaliteter, der gemmer sig i GSC. Vi har udvalgt de vigtigste, så du kan maksimere dit udbytte af Google Search Console. Lad os dykke ned i de forskellige og tage et kig på, hvad disse kan tilbyde dig og din hjemmeside.

Performance
I ’Performance’-fanen kan vi se, hvordan dine forskellige keywords og landingssider ranker i Google. Dette er utrolig brugbart i forhold til dit optimeringsarbejde på specifikke keywords eller overall performance på dine landingssider. Du kan gøre dig selv en tjeneste ved regelmæssigt at tjekke dine keywords og landingssider igennem. Ved at gøre dette til et rutinetjek kan du hurtigt se, hvilke søgeord eller hvilke sider der har brug for mere opmærksomhed og optimering. På performance-fanen kan du se en liste med 'Queries', 'Pages', 'Countries' eller 'Devices'. Hver af disse sektioner kan sorteres efter antallet af 'Clicks', 'Impressions', 'average CTR' eller 'average position'.

 

1. Clicks

Her kan du se, hvor mange der via de organiske søgeresultater på Google har klikket sig ind på dit website. Her kan du finde data på alle dine kliks til landingsider, keywords, mm. Dette er en indikator på, hvor godt dit website klarer sig. Her får du dig et hurtigt overblik, hvorvidt dine specifikke keywords får mange kliks, eller om du eksempelvis skal tage et kig din meta-data såsom title tags eller metabeskrivelser.

Placeringen af søgeresultatet har naturligvis en indflydelse på antallet af kliks. Hvis din side er i top-3 på Googles første side, får den automatisk flere klik end en side, der rangerer på den anden side i søgeresultaterne.

 

2. Impressions

’Impressions’ er et udtryk for, hvor mange visninger dine organiske søgeresultater har fået. Her er det vigtigt at forstå forskellen mellem en visning og et klik. Impressions er udelukkende et udtryk for, om dine landingssider er blevet eksponeret i søgninger på Google. Dette er ikke altid ensbetydende med, at der har været et klik. ’Impressions’ er et godt værktøj i dit arbejde med keywords og deres kobling til specifikke landingssider. Når du vælger et specifikt keyword og filtrerer efter impressions og landingsside, kan du nemt finde ud af, om du ’kannibaliserer’ dig selv og kører intern konkurrence. Ved at tjekke keywords og deres impressions kan du også identificere nye keywords, som du måske har overset.

 

3. Average CTR

CTR – Click through rate – som vi på dansk vil kalde for klikfrekvens, er et udtryk for antallet af kliks delt med antallet af impressions. CTR er uden tvivl en vigtig metrik indenfor SEO, for selvom du har gode rankings og mange impressions i søgninger er det ikke altid ensbetydende med, at folk klikker sig ind på dit website. Hvis dine keywords har høje impressions men knap så mange kliks, ja – så ligger der et stykke arbejde foran dig for at øge din CTR. Eksempelvis kan du optimere din metabeskrivelse og sidetitel for at gøre den mere tiltalende. Når titlen og beskrivelsen på dit websted skiller sig ud fra de andre søgeresultater, vil flere mennesker sandsynligvis klikke på dit resultat, og din CTR vil stige. Det er dog vigtigt at huske på, at arbejdet med din CTR ikke er særlig relevant, hvis dit keyword er placeret udenfor top-10. I disse tilfælde kan der være andre relevante tiltag, der vil skabe mere værdi for dit website og de respektive landingssider

 

4. Average position

Den sidste på denne liste er 'Gennemsnitlig position', som ganske enkelt er et udtryk for den gennemsnitlige position for dit keyword. Hvis du filtrerer efter landingssider, kan det måske virke en anelse forvirrende – men ved landingssider er det den gennemsnitlige position for alle keywords relateret til den specifikke landingsside. Hvis du har udført alt dit optimeringsarbejde, og du stadig ikke formår at hæve den gennemsnitlige position af søgeordet, er det en god idé at grave et spadestik dybere. SEO handler ikke kun om optimering og targetering af søgeord. Du skal servere indholdet, som brugeren efterspørger. Derfor kan det være en god idé at lave en ’search intent’-analyse i disse tilfælde.

Det er samtidigt vigtigt at understrege, at du ikke kan stole 100% på den gennemsnitlige placering. Det er ikke altid, du vil opleve overensstemmelse mellem dine søgninger og den data, du kan se i GSC.

 

 

’Performance’-fanen giver dig altså mulighed for at mixe og matche alt din data i Google Search Console. Her får du et utrolig stærkt værktøj til dit optimeringsarbejde. Der er rig mulighed for at dykke ned i de små detaljer, så du ikke overlader noget til tilfældigheder.

 

Index

I ’Index’-fanen bevæger vi os ud i det mere tekniske aspekt af SEO. Her kan du få lov til at dykke ned i selve indekseringen af dine sider, fejlfinding, sitemaps og meget mere. Du får her let et indblik i, hvilke sider der er fjernet fra Google-søgninger og måske endnu vigtigere, hvorfor disse specifikke sider er blevet fjernet. I ’Index’-fanen finder du ’Coverage’, som er et af de vigtigste elementer overhovedet i Google Search Console. Det er her, du kan påbegynde dit arbejde med teknisk SEO.

 

Coverage

I ’Coverage’ får du informationer om, hvordan hele dit website er afdækket af Google. Vi bevæger os ind i det tekniske SEO, og denne data er utrolig værdifuld. Herinde sendes der tydelige signaler, om dit website sundhed. Du kan nemt danne dig et indtryk af, hvor mange sider der er indekseret, hvor mange fejl dit website har, og hvor mange sider der er blevet ekskluderet fra indekset af Google. Dette bør tjekkes regelmæssigt, da du potentielt kan miste trafik, hvis dine vigtige landingssider pludseligt er blevet ekskluderet.

’Coverage’-fanen er delt ind i ’Error’, ’Valid with warnings’, ’Valid’ og ’Excluded’.

Error

Error-fanen fortæller dig om helt konkrete fejl, der eksisterer på dit website. Der kan være mange forskellige slags fejl, men denne specifikke problematik er udpenslet for dig. Ved at klikke på selve fejl-meddelelsen under grafen kan du finde ud af, hvilke sider på dit website der er påvirket af denne fejl. Det kan være serverfejl, redirect-fejl eller blokering af siden ved hjælp af no-index eller robots.txt. Det er vigtigt at tjekke disse jævnligt, da dette er problematikker, der skal rettes hurtigst muligt. Hvis du ikke holder øje med disse, kan det potentielt betyde et tab af trafik.

Når du har fået rettet fejlene, kan du klikke ”VALIDATE FIX”-knappen. Herefter vil Google gennemgå alle siderne, der er ramt af fejlmeddelelsen.

’Valid with warnings’

Denne fane er ikke kritisk på niveau med ’Error’ – men du bør stadig holde øje med denne. Her er Google i tvivl, hvorvidt siderne skal indekseres eller ej. Google vælger dog oftest at indeksere disse sider. Det er ikke i alle tilfælde, at disse sider skal indekseres. Derfor er det en god idé at tjekke denne fane igennem.

 

’Valid’

Denne fane giver et indblik i alle dine indekserede sider på Google. Her får du hurtigt et overblik over dine sider. Hvis du producerer nyt indhold på nye landingssider, tilføjer nye produkter til webshop eller på anden vis udvider dit website, skulle denne helst være stigende, da antallet af indekserede sider i dette tilfælde skal vokse. Til gengæld kan du også bruge denne fane til at holde øje med indekseringsproblemer. Hvis du oplever et pludseligt fald af indekserede sider, kan der være opstået problemer, der har ekskluderet sider fra indekset.

 

’Excluded’

’Excluded’-fanen er måske den mest komplekse af dem alle – men potentielt også her, du kan hente mest værdi. I ’Excluded’ finder du oftest et hav af grunde til, at sider på dit website er blevet fjernet fra indekset. Dette kan være på grund af duplicate content, forkerte canonicals, soft 404 eller mange andre grunde. Problemet i disse tilfælde er, at Google ikke advarer dig mod disse. Der kan opstå graverende fejl, hvis du ikke holder øje med ’Excluded’ og dermed tab af organisk trafik. Det er samtidig her, at du kan få lov til at folde dig ud i teknisk SEO, når du skal løse disse problematikker.

 

I ’Coverage’ skal du holde tungen lige i munden. Der kan være mange udfordrende problemstillinger, du aldrig havde tænkt over før. Det er vigtigt at holde sig opdateret på, hvordan dit website er indekseret. Du kan potentielt miste organisk trafik, hvis du ikke sørger for at vedligeholde sundheden af dit website. Ved at gøre dette til et rutinemæssigt tjek minimerer du risikoen for, at du står med en uoverskuelig række af fejl og ekskluderede sider. Som en ekstra feature, kan du anvende ’URL-inspection’ til fejlfinding. Dette værktøj giver dig mulighed for at analysere en specifik landingsside. Hvis du undrer dig over, at en specifik landingsside ikke dukker op i søgningen, kan du undersøge den og starte fejlfinding af selve landingsside. Her kan du finde informationer om fejl eller lignende.

 

Sitemap

Et XML-sitemap er oversigten over alle vigtige sider på dit website. Hvis ikke allerede du har et sitemap til dit website, burde du få et. Ved at fortælle Google Search Console om dit sitemap, kan Google herefter let finde dine vigtigste sider.

Du angiver blot URL’en, hvor dit sitemap ligger og herefter trykker du ”SUBMIT”. Ganske simpelt! Derudover kan du hurtigt se, om dit sitemap giver fejl, eller hvis nogle sider ikke indekseres. Når du tjekker dette regelmæssigt, er du sikker på, at Google kan finde og læse dit XML-sitemap korrekt.

 

Enhancements

I fanen ’Enhancements’ bevæger vi os stadig rundt i en verden af teknisk SEO. Her finder du på samme måde som i ’Coverage’ en oversigt med sider, der er påvirket af fejl eller lignende. Til gengæld er disse fejl ikke forbundet med selve indekseringen af dine sider. ’Enhancements’ er et udtryk for ting, der kan forbedres på dine sider, hvilket inkluderer page speed, structured data og mobilvenlighed.

Core web vitals

Som noget helt nyt har Google erstattet den gamle page speed med det såkaldte ’Core Web Vitals’. I stedet for den klassiske hastighedsvurdering har Google skiftet retning. Nu bliver den samlede brugeroplevelse vurderet af Google ved hjælp af forskellige parametre, der kan være ødelæggende for oplevelse af den respektive landingsside. Dårlig page speed vil dog stadig have en negativ effekt med de nye parametre.

Mobile Usability

’Mobile Usability’-fanen viser dig, om der problemer med brugervenlighed på mobile enheder. Da mobiltrafik stiger over hele verden, er det en god idé at holde dit website mobilvenligt – og her kan Google Search Console hjælpe dig et langt stykke vej. Hvis dit mobilwebsted ikke er brugervenligt, forlader mange besøgende det hurtigt.

Structured data

Structured data bliver vigtigere og vigtigere for at dominere i Googles søgeresultater. Men for at opnå de eftertragtede effekter af schema mark up er det vigtigt, at du formår at implementere koderne korrekt på dit website. Det kan være svært at gennemskue, om man har gjort tingene korrekt. Heldigvis er Google Search Console din ven i nøden. Ved at klikke alle dine forskellige rich results i ’Enhancements’, får du hurtigt et overblik over fejl i dine structured data. Vær også opmærksom på, at structured data kan forandre sig, og der kan stilles nye krav henad vejen. Derfor er det en god idé at køre et jævnligt tjek på dine forskellige faner i ’Enhancements’

Security & Manuel Actions

Når du klikker ind i denne fane, skal du altid krydse fingre for, at der ikke er noget indhold! Det er her Google fortæller dig, hvis de har været inde at straffe dit website, hvis du ikke har overholdt Googles retningslinjer.

  • Der er en række scenarier, der kan føre til denne slags sanktioner, herunder:
  • Du har unaturlige / købte links
  • Dit websted er blevet hacket
  • Du skjuler noget for Google (Cloaking)
  • Spam

Google Search Console: Uundværlig for performance og teknisk SEO

Google Search Console kan have fuldstændig uvurderlig værdi for dit SEO-arbejde. Da det er Googles eget værktøj, får du besked fra direkte fra afsenderen, hvis der er problemer med dit website. Hvis du gerne vil vide endnu mere om Google Search Console eller har brug for en hjælpende hånd, så tøv ikke med at række ud til os hos iProspect.