Har du styr på dine adwords budgetter?

Google har endnu engang lanceret en ny ændring til deres AdWords annoncering, hvilket vi forventer vil få konsekvenser for dig som annoncør, som du bør være opmærksom på fremadrettet.

Den officielle udtalelse fra Google AdWords er følgende: ”Campaigns will be able to spend up to twice the average daily budget to help you reach your advertising goals, like clicks and conversions”. Dette er en markant ændring sammenlignet med Google’s tidligere funktionalitet inden for kampagnebudgetter Tidligere kunne Google udelukkende bruge 20% ekstra udover budgettet dagligt, hvor det nu bliver muligt at bruge 100% ekstra dagligt i forhold til budgettet. Det betyder dog ikke, at du kommer til at bruge flere penge på dine annoncer. Det betyder blot, at fordelingen af dit budget vil være anderledes fordelt udover måneden.

Som udgangspunkt vil Google altid sikre, at du aldrig kan overskride dit gennemsnitlige daglige budget fordelt over en cyklus på 30,4 dage. Hvis det alligevel sker, vil google kreditere det beløb til din annonceringskonto, som er overskredet budgettet.

Googles nye annonceringsændring er allerede udrullet til forskellige AdWords kontoer. og fra den 18. oktober vil ændringen blive implementeret hos alle annoncører.

 

Potentielle konsekvenser for dig som annoncør

Selvom du er garanteret ikke at overskride dit annoncebudget, er der alligevel nogle potentielle konsekvenser ved det nye system. For det første vil du som annoncør blive påvirket i løbet af julesalget, hvor du ofte ændrer dine daglige budgetter. Dette kan resultere i, at det bliver sværere at kontrollere dit månedlige spend. En anden risiko for dig som annoncør er, at du potentielt kan ende med at tilføje flere penge til dit budget i løbet af måneden, fordi du ikke vil risikere at gå glip af kliks. Har du meget faste budgetter, vil dette dog ikke være et problem.

Den nye ændring i Google AdWords vil kræve grundig administration af den enkelte kampagne for at håndtere en kampagne bedst muligt. Det vil kort sagt blive sværere at kontrollere budgetter på daglig basis.

 

Hvad er effekten?

Selvom det kan blive sværere at kontrollere dine daglige budgetter, vil ændringen også bringe noget positivt med sig. Google tillader kun det øgede spend, hvis det leder til at, du når dine KPI’er. Det betyder helt konkret, at hvis du har en budstrategi efter ROAS eller CPA, vil Google lade kampagnen bruge ekstra budget, fordi algoritmen vurderer, at kvaliteten af disse klik er høj og vil lede til flere konverteringer. Særligt for specialiserede B2B virksomheder, der ofte oplever varieret volumen på dine søgeord, vil det være en fordel, at Google kan begrænse visningen af annoncer i weekend og øge dem i løbet af ugen, hvor der er høj volumen. Som med alle Googles systemer forventer vi, at det er lærende tool for annoncører. Det vil sige, at den forudgående data, der allerede er på din konto, vil hjælpe algoritmen til at forstå, hvornår trafikken er mest værdifuld. Det bør derfor være en fordel, at algoritmen nu giver et større mere råderum. En ændring vi være, at du vil skulle opgive en smule af kontrollen over dine budgetter til fordel for Googles machine learning.

 

Der er stadigvæk nogle ubesvarede spørgsmål

Ændringen blev udrullet uden at tage hensyn til annoncørernes spørgsmål og bekymringer, og derfor er der fortsat en række elementer, som er uklare i forhold til annonceringsændringen:

  1. Hvilke KPI’er, monitorerer Google ud fra, når de tillader, at dine budgetter overskrider deres fastsatte daglige grænse.
  2. Hvordan interagerer de nye ændringer med tredjeparts platforme som eksempelvis DoubleClick Search, der har tools, som automatisk opjusterer dit daglige budget?

 

Next steps

iProspects PPC team holder skarpt øje med den nye ændring, og vi er opmærksomme på at justere de daglige budgetter, så de fungerer på tværs af kontoer og kampagner. Vi holder løbende øje med, hvordan ændringen påvirker budgetterne på tværs af vores kunder, for at vi kan optimere vores budgetstrategier til matche ændringerne i markedet.