Indsigter
#POV

Impact of Google's Desktop SERP Change

Hent nu

Google er kommet med en opdatering, som betyder at der ikke længere vil være annoncer i højre side af søgeresultaterne, samtidig med at der nu kan være op til fire annoncer i toppen og tre nederst.

Google har henover weekenden og løbende i denne uge, rullet en større opdatering ud på deres SERP (søgeresultatside), hvilket kort betyder at der ikke længere vil være almindelige tekstannoncer på højre side af søgeresultaterne. Pladsen her vil blive brugt til shopping resultater og knowledge box.

Vi vil opleve op til fire annoncer i toppen af søgeresultaterne, hvor der før var tre. I bunden af siden vil der nu være tre annoncer. På den måde vil resultatsiden i højere grad ligne dem vi ser på mobile enheder.

Denne ændring kommer som et resultat af forskellige tests og for at resultatsiden i højere grad ligner den vi kender fra mobile søgninger. Testene viser at der ikke ville være nogen signifikante ændringer i klik på annoncerne og Google vurdere selv, at det har indflydelse på 2,5% af annoncerne.

Hvad kan disse ændringer betyde for jer?

CPC – Hvis annoncørerne panikker som en reaktion på disse ændringer, kan det på kort sigt betyde en stigning i CPC-priserne, da man vil øge buddene for at opnå en top fire placering. På lidt længere sigt forventes disse CPC-priser at jævne ud igen, da budstrategierne vil blive justeret tilbage, så de igen afspejler annoncørenes egentlige forretningsmål.

CTR – Klikraterne forventes at være de samme i bunden af siderne, som de var på højre siden. Annoncer, der før lå på en position fire, forventes faktisk at opnå en lidt højere CTR, da den vil blive rykket op på toppen af siden og begunstiges af det faktum at den nu vil ligge på toppen af siden, i stedet for på højre siden, hvor færre kigger.

Hvad gør vi hos iProspect for at imødekomme disse ændringer?

Vi vil som altid overvåge jeres annoncer nøje, og sørge for at vi ikke betaler mere end højst nødvendigt. Det gør vi ved hele tiden at arbejde med relevansen af søgeord og annoncer, og sørge for at arbejde med kvalitetsscoren, da denne er helt afgørende for de priser vi i sidste ende giver pr. klik.

  • Automatiske påmindelser – når der sker ændringer i performance.
  • Budgetmonitorering – så vi ikke bruger mere end vi skal i spend.
  • Bid management systemer – automatiske regler der sørger for at justere buddene, så de svarer til de ændringer der sker, og at vi ikke afviger fra de aftalte KPI’er.
  • Sparring i teamet – hvilke data kan vi se ændre sig. I samarbejde beslutter vi om der skal foretages ændringer i jeres setup udfra dette.

Naturlig search – Denne vil på flere resultater blive flyttet lidt længere ned, men til gengæld er der ikke konkurrencen med højre side. Derfor tror vi på, at top resultaterne organisk får lidt flere kliks og dem, der ryger under folden får lidt færre. Samlet set tror vi på, at dette udligner sig.

Vi byder denne ændring velkommen, da vi tror på, at det har positiv betydning at brugerne ser samme resultater på mobil og desktop, og skellet mellem disse bliver mindre.

iProspect Point of View on Impact of Google's Desktop SERP Change

Download "Impact of Google's Desktop SERP Change"