Content Marketing

Content er fremtidens marketing

Content er fremtidens marketing

Content marketing er en integreret del af alle faser gennem hele salgsprocessen, og det er derfor afgøren-de, at I som B2B virksomhed opnår en forståelse for, hvordan content marketing understøtter hele kunderejsen. 

 

Tænk content ind i den rette bane og forstå din målgruppe 

I en digital tidsalder er det afgørende, at virksomheder er tilstede på de relevante platforme og hele tiden formår at intensivere deres fokus. Det handler i høj grad om, at I bør øge jeres fokus i forsøget på at skabe content, som gør en forskel for jeres kunder og derved giver værdi. Det er vigtigt, at I formår at skabe content, der taler på hele kunderejsen samt i den afsluttende beslutningsproces. 

Alle potentielle kunder vil inden et salg uden tvivl lave research og sammenligne den vare eller service, som de søger. Det er i denne fase, at du skal være sikker på, at din virksomhed er synlig, så det er netop jer og jeres produkter eller services, som bliver valgt. 
At I forstår jeres målgruppe kræver, at I formår at sætte jer i deres sted og kommunikere i sprog, der er forståeligt for dem. Læg den formelle tone på hylden og lav i stedet for content, hvor tone-of-voice er kendetegnet ved at være simpel, uformel og personlig.  

Content marketing handler om at lave relevant, værdifuldt og engagerende indhold til en klar defineret målgruppe med det formål at få dem til at gøre noget eller føle noget:

” Content marketing is a strategic marketing approach focused on creating and distributing valuable, relevant and consistent content to attract and retain a clearly-defined audience – and ultimately to drive profitable customer action.”


- Content Marketing Institute

Hvis I som virksomhed vil trænge igennem og få taletid, er I nødt til at tale om noget, som modtagerne finder relevant og værdifuldt. Derfor har godt content marketing fokus på modtager-centreret kommunikation, hvor virksomheder taler om det som optager modtageren, i stedet for kun at tale om sig selv og egne produkter.  

Hvordan bliver din virksomhed en dominerende aktør?

Der er mange virksomheder med i B2B-kapløbet, men hvem der løber afsted af kunderne handler i høj grad om, hvem der formår at skabe content, der giver værdi for modtageren. 
B2B content marketing dækker over det faktum, at informationen skal være relevant og målrettet. Derud-over er det vigtigt, at I har fokus på ikke at skabe salgsrelateret content, da det ikke er den information, som potentielle kunder efterspørger. Du skal derimod fokusere på at lave content, der giver uddybende information om dine produkter, det er hvad dine kunder efterspørger, og det er derfor på den måde, at du kan differentiere dig og blive en dominerende spiller i markedet.  

Uden værdiskabende content ville søgemaskiner og social media netværket ikke eksistere. Disse er afhængige af content for at tiltrække, engagere og omstille forbrugerne. Uden en strategi kaster man blot content ud i et bredt forum uden at vide, hvad der vil have en effekt. Det kræver en fokuseret content strategi for både search og social at trænge igennem til sin målgruppe og guide brugeren igennemn hele kunderejsen. 

Mere ansvar til marketingafdelingen i B2B virksomhederne

Virksomhedernes beslutningstagere sidder i dag i nogle andre afdelinger i dag end tidligere. Det betyder, at det er nogle andre personer, som der skal kommunikeres og sælges til. Der er langt mere silonedbrydning i dag, hvilket betyder mere ansvar til marketingafdelingen, hvilket hænger sammen med et stærkere samarbejde på tværs af afdelingerne i virksomhederne. Det er som sådan ikke noget nyt, som er sket lige nu og her, men det har været en gradvis udvikling i flere år, som fortsat er intakt.  

Hvad er tendenserne og udfordringerne fremadrettet?

I et foranderligt B2B marked er det nogle andre ting, som gør sig gældende, og det er vigtigt, at I som virksomhed hele tiden er ajour med de nyeste tendenser eller udfordringer, som I kan støde på i markedet. 

De digitale forandringer i markedet betyder, at nye tendenser kommer frem. Marketing automatisation og integreret data er nogle af de primære tendenser, som i stigende grad vil dominere markedet. At disse to faktorer stiger hænger sammen med, at langt flere faser af kunderejsen foregår digitalt, og det stiller nye krav til måling og effekt. Særligt på et globalt marked med stærk konkurrence, er det afgørende at der kan måles på effekten af forskellige marketingaktiviteter i en virksomhed. Måler man ikke på content performance, lærer man heller aldrig, hvilket content der virker, og hvilkn indvirkning det har på forretningen.

I iProspect Enterprise arbejder vi med content baseret på data og indsigter, for på den måde at skabe forretningsværdi for vores kunder ved udarbejdelsen af intelligent content.