SEO Associate

ansøge

Brand: iProspect
[Location] Aarhus C - Åboulevarden 18, 2. sal
Fuldtid / Deltid Part time
Post Åbn Dato 12/20/2019

SEO-Associate med drive og teknisk flair (Aarhus)

Er du interesseret i teknologi, innovation og projektledelse? Brænder du for digital markedsføring, og vil du hjælpe velkendte brands med at opnå en større synlighed? Så leder vi lige nu efter to studentermedhjælpere med fokus SEO.

Hos iProspect vil dine opgaver komme til at bestå i at skabe bedre rangeringer i Google ved at optimere og forbedre websites på tværs af forskellige kunder. Derudover vil du få muligheden for at snuse til innovationer som blandt andet voice search og machine learning i en markedsføringskontekst. Du kommer til at arbejde med velkendte og internationale brands som eksempelvis Arla, Bolia, Grundfos, GF Forsikring og HTH. 

Som SEO Associate i iProspect vil du arbejde sammen med nogle af de dygtigste specialister indenfor performance marketing. Du vil blive en del af et større team med 25 digitale specialister inden for blandt andet SEO, content, Google Ads, konverteringsoptimering og webanalyse, som du dagligt kan sparre med. Udover en stor faglighed, vil du blive en del af det sociale fællesskab, hvor vi ofte bruger tid sammen uden for arbejdet. Du vil få en grundig oplæring i forskellige analyseværktøjer, så du bliver i stand til at varetage opgaverne. Så længe du har nysgerrigheden og lysten til at lære omkring digital markedsføring, lærer vi dig resten!
 

LIDT OM DIT NYE JOB

Som SEO-specialist i iProspect er dine arbejdsopgaver forskellige, da du kommer til at prøve kræfter med alle discipliner inden for SEO. Du skal især arbejde med det tekniske aspekt, men du kommer også til at prøve kræfter med on-page- og off-page optimering samt have løbende kontakt med dine kunder.

Opgaver og ansvar

  • Optimering af kundernes organiske synlighed.
  • On-page optimering.
  • Digital analyse ved brug af tools som Google Analytics, Screaming Frog, Accuranker mm.
  • Konkurrent- og benchmarkanalyser.
  • Hjælpe vores specialister med skarpe anbefalinger.

OM DIG

Vi kigger ikke kun efter profiler med én bestemt type uddannelse eller baggrund. Det vigtigste for os er, at du har viden om og interesse for online marketing og SEO.

Vi forventer, at du:

  • Har valgt, eller har et ønske om at specialisere dig inden for SEO.
  • interesse for teknisk SEO
  • Er dedikeret til at skabe resultater og værdi på kundernes bundlinje.
  • Skriver korrekt dansk og engelsk.
  • Løbende ønsker at dygtiggøre dig og holder dig opdateret med den nyeste viden.
  • Arbejder struktureret og overholder deadlines – selv i pressede situationer.
  • Er en team-player

Derudover vil være en fordel, hvis du har:

  • Praktisk erfaring med analyseværktøjer såsom Google Analytics, Search Console, Screaming Frog og Keyword Planner
  • Erfaring med forskellige CMS-løsninger og HTML og JS
  • Kendskab til Google My Business og Local Search

VI TILBYDER

  • Fokus på menneske udvikling (vi er en DDO & Holacracy organisation)
  • Et job i et spændende og ambitiøst performance marketing-bureau, hvor tingene går stærkt.
  • Masser af faglige udfordringer og muligheder.
  • Dygtige kollegaer og en stærk kultur.
  • Gode karriere- og udviklingsmuligheder i et globalt bureau.
  • Verdensklasse frokostordning og morgenmad.
  • Løn efter kvalifikationer.

OM iProspect

iProspect er verdens førende bureauer inden for disciplinen Performance Marketing.
Vi fokuserer på at skabe maksimal værdi for vores kunder gennem målbar og datadreven digital markedsføring og optimering. Kerneområder hos iProspect er SEO, SEM, Webanalyse, Konverteringsoptimering og Marketing Automation. Vi har en strategisk tilgang i vores rådgivning, og ser os selv mere som forretningskonsulenter og sparringspartnere. Således prioriterer vi også discipliner som KPI-afdækning, Attribution modelling og datavisualisering højt.

iProspect har en stærk international tilstedeværelse og er en del af Dentsu Aegis Network, som er en af verdens førende mediebureaugrupper. Vi lever af at skabe digitale og kreative kommunikationsløsninger samt udbyde medieekspertise til vores kunder. I Danmark er vi 500 passionerede kollegaer fordelt på tre kontorer, mens vi på verdensplan har mere end 45.000 kollegaer i 143 lande.

DET PRAKTISKE

  • Opstart: 3. februar 2020
  • Arbejdssted: Åboulevarden 18, 8000 Aarhus
  • Arbejdstid: ca. 15-20 timer pr. uge eller efter aftale
  • Ansøgningsfrist: Vi forventer at afholder samtaler løbende og ansætter når vi har fundet den rigtige.
  • Ansøgning: Du ansøger ved at trykke "apply"-knappen og herigennem uploade din målrettede, motiverede ansøgning og et tilpasset CV.

Vil du vide mere om jobbet eller iProspect, er du velkommen til at kontakte Strategy Director & Head of SEO, Dennis Damgaard Sørensen på dennis.sorensen@iprospect.com. Alle henvendelser behandles fortroligt.