Få de seneste nyheder fra iProspect direkte i din indbakke

Tilmeld dig til vores nyhedsbrev

Ikke nu/Jeg er allerede tilmeldt

Copywriting

Search intent: Giv dine brugere det, de leder efter

Search intent: Giv dine brugere det, de leder efter

Konceptet bag search intent er simpelt. Det handler om at forstå hensigten bag forskellige søgninger. Når du har en forståelse for, hvad dine brugere vil, når de søger efter noget, har du nemlig langt bedre mulighed for at skabe relevant content til dit site – og dermed også skabe et relevant søgeresultat, der giver brugerne den viden, de ønsker.

I virkeligheden handler det som al anden kommunikation om at forstå din modtager – en øvelse, der ofte bygger på en analyse baseret på antagelser. Fordelen ved at bruge søgeord i forståelsen af din modtager er, at du dermed kan basere din analyse på de konkrete hensigter, dine brugere har, når de søger efter det, du har på din hjemmeside.

Forskellige typer af søgninger (og intent)

Search intent kan inddeles i tre forskellige hensigter – informational, navigational og transactional intent. Jeg vil i det følgende komme ind på, hvordan du kan bruge de forskellige hensigter til at optimere din hjemmeside, så du bedst rammer din målgruppe.

The Three Pillars Of Search Intent

Kilde: Rankreveal.com

#1 Informationssøgninger – informational intent

Søgninger i denne kategori begynder ofte med et hv-ord, og hensigten med denne type søgninger er at få svar på et specifik spørgsmål. Når vi søger på denne måde, er vi i gang med at undersøge markedet, og der dermed ikke klar til at købe eller konvertere på anden vis. Vi er så at sige i starten af købsrejsen.

Det gør dog ikke informationssøgninger irrelevante. Ved at give din målgruppe svar på deres spørgsmål i undersøgelsesfasen er der større sandsynlighed for, at du er i deres bevidsthed, når de er klar til at konvertere.

#2 Specifikke sites – navigational intent

Navigational intent er, når brugere søger efter en specifik hjemmeside på Google – når du eksempelvis googler ”Facebook” i stedet for at gå direkte ind på sitet. Hensigten med denne type af søgninger er således meget klar – nemlig at besøge et specifikt site. Derfor er der en stor overvægt af brandede søgeord i denne kategori.

#3 Konverteringssøgninger - transactional intent

Ved denne type søgninger ønsker brugeren at gøre noget – altså at konvertere på den ene eller anden måde. Transactional intent begrænser sig ikke til køb og salg, men kan også gå på at besøge eller kontakte en lokal virksomhed. Søgninger på åbningstider og telefonnumre til lokale butikker hører derfor også til i denne kategori.

Sådan optimerer du efter search intent

Fordelen ved at optimere efter search intent er som nævnt, at du ved, hvad dine brugere gerne vil have, hvilket gør det muligt for dig at give dem det.

Ved informationssøgninger bør fokus ligge på at besvare de spørgsmål, dine brugere søger på. Det er derfor en god idé at gøre det nemt for dine brugere at finde de svar, de leder efter. Det kan du blandt andet gøre ved at besvare spørgsmålet kort i title tag og overskrifter og så uddybe svaret i det øvrige content på siden.

Hvis hensigten med en søgning er at konvertere, bør du fokusere på at gøre det så nemt som muligt for dine brugere at gøre det. Brug klare CTA’er, så der ikke er tvivl om, hvordan man opnår sit mål, når man lander på din side.

Hvis du har fysiske butikker, kan du med fordel optimere efter de lokale søgeord. Her kan Google My Business være et godt supplement, idet det kan øge din synlighed og gøre det nemmere for dine brugere at finde de informationer, de leder efter.