Få de seneste nyheder fra iProspect direkte i din indbakke

Tilmeld dig til vores nyhedsbrev

Ikke nu/Jeg er allerede tilmeldt

Seneste nyt

Opret Google My Business posts med tilbud

Opret Google My Business posts med tilbud

Sæt ekstra fokus på dine gode tilbud i Googles søgeresultater med den nye opslagsmulighed. Google My Business posts med et tilbud kan tiltrække kunder ved at vise et tidsbegrænset specialtilbud eller rabat. Du kan selv vælge, om det skal kunne indløses online, i din fysiske butik eller begge dele.

Vis dine særtilbud med Google My Business posts

Google My Business er et gratis og yderst brugbart værktøj. Det gør det lettere for dig at være synlig i søgeresultaterne og interagere med dine kunder.

Google holder løbende øje med, hvor aktive dine Google My Business-steder er. Inaktive Google My Business-steder slettes nemlig, så de lokale søgninger er så relevante som muligt. Derfor er det en god ide at have en aktiv strategi, når det kommer til Google My Business.

Du har længe kunne lave indlæg, der vises sammen med dine øvrige virksomhedsoplysninger. Som noget nyt kan du nu også gratis lave Google My Business posts, hvor du fremhæver særlige tilbud. Du kan lave alle de posts, du vil – også flere af samme type. De nye posts minder om AdWords’ promotion extensions.

Typer af posts i Google My Business:

Google My business - typer af posts

Opslagene med tilbud kan du især bruge til at tiltrække kunder, når du har et tidsbegrænset specialtilbud eller rabat. Det kan f.eks. være 10% på en særlig vare, spar fragten ved køb eller noget helt tredje. Du kan nemt indsætte et link direkte i opslaget, så dine kunder kan indløse tilbuddet online.

Du kan også bruge de smarte Google My Business posts til at tiltrække kunder til dine fysiske butikker. Google tilføjer nemlig selv teksten ”Vis denne kode i butikken” i opslaget (hvis du har skrevet en kode). Du kan f.eks. skrive, at tilbuddet kun gælder i dine fysiske butikker – og lade være med at tilføje et link.

Længere nede i indlægget kan du se, hvordan du opretter Google My Business posts med tilbud.

Eksempel på GMB post med tilbud

Sådan laver du opslag med tilbud

Det tager under et minut at lave et opslag, hvor du kan gøre særligt opmærksom på dine tilbud. Der er både felter, du skal udfylde, samt felter der er valgfrie. Du kan se alle mulighederne i billedet sidst i dette afsnit.

Påkrævede felter:

  1. Lav en titel for tilbuddet
  2. Skriv en kort tekst omkring tilbuddet (100-300 ord)
  3. Udfyld start- og slutdato samt start- og sluttidspunkt

Valgfrie felter:

  1. Billede
  2. Kuponkode
  3. Link til indløsning af tilbud
  4. Vilkår og betingelser (vises som dropdown)

Du bør altid have et relevant billede på dine Google My Business posts – uanset typen af post. Billedet hjælper nemlig med at fremhæve indlægget, så din post bliver endnu mere synlig for brugeren.

De valgfrie elementer, du ikke tilføjer, vil ikke fremgå som en del af opslaget. Hvis du f.eks. ikke tilføjer et link, vil dette element ikke være en del af opslaget. Det kan være relevant, hvis du gerne vil have kunder i din fysiske butik.

 

Muligheder med Google My business tilbuds-posts

Det bør du altid have med

Der er mange fordele ved posts i Google My Business. De er gratis, de skaber øget synlighed, og du kan fremhæve særlige begivenheder og tilbud. På den måde kan du tiltrække kunder til din webshop (og fysiske butik), hvis du udnytter de forskellige muligheder.

  • Husk altid et relevant billede eller grafik til dine posts
  • Gør det tydeligt i titlen, hvad tilbuddet drejer sig om
  • Skriv en god tekst (indlæg) - husk, at denne ikke vises i sin helhed
  • Gør det nemt at indløse rabatten - både på landing page og i butik
  • Skriv altid særlige vilkår og betingelser i tilbuds-posts (hvis der er nogle)

Du kan nemt og hurtigt lave Google My Business posts fra din computer og mobil. Du kan efterfølgende se antallet af visninger og engagement (hvor mange, der har klikket på din post). Opret din egen Google My Business nemt og hurtigt, hvis du ikke allerede har gjort det, så du også kan blive mere synlig i søgeresultaterne.